Saunaceremoni med Ea & Jarlen 🪶
2,5 timers event - Onsdag den 2 September kl 19.00
Vi inviterer dig ind i et varmt, nærværende og ceremonielt rum, hvor krop, sind & sjæl kan mødes i dybere kontakt. Hver saunarejse er intuitiv & unik – vi mærker energien i rummet & lader den guide oplevelsen.
Med erfaring fra terapeutiske, healende & ceremonielle rum skaber vi en tryg ramme, hvor der er plads til hele dig. Gennem varme, åndedræt, bevægelse, instrumenter og nøje udvalgte olieblandinger inviteres du til fordybelse, refleksion og nærvær.
Ceremonien kan blandt andet indeholde:
• Guidet åndedræt
• Shamanistisk tromme & andre levende instrumenter
• Musik & stemmeguidning
• Guidede øvelser i pauserne
• Deling i fællesskab
Vores intention er at holde et rum, hvor du kan møde dig selv med kærlig nysgerrighed, give slip på det, der ikke længere tjener dig, og skabe fri plads til det som gør.
Vi tror på, at svarene allerede findes i dig. Derfor er vores rolle ikke at vise vejen, men at holde rummet, så du kan lytte til din egen indre visdom. Holdt af varmen, energien & fællesskabet inviterer vi dig på en indre rejse – med dig selv i centrum.

Den varme vej til velvære
Velkommen til Poppelly Wellness. Oplev en saunagus med en brændefyret ovn, der skaber en særlig autentisk og hyggelig atmosfære, hvor varmen fra brændeovnen tilfører en ekstra dimension af naturlighed og nærvær. Her får du en oplevelse af et…
Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.